Privat

Tilføjet til din personlige rapport..

Personlig rapport

Du kan tilføje sider eller sektioner til din personlige TDC report.

Gå til din Personlig rapport side for at tilføje/fjerne sider, og download din rapport

Ordliste og definitioner

Oversigt

TDC’s danske førerposition på det konkurrenceprægede privatmarked blev bekræftet i det forløbne år. Det lykkedes TDC at øge sin markedsandel inden for alle hovedproduktkategorier i segmentet for privatkunder takket være et effektivt udbud af produkter, stor kundeværdi, konkurrencedygtige priser og erhvervelsen af Fullrate.

Ultimo 2009 udgjorde Privats omsætning DKK 9.711 mio., og antallet af kunder var 4,2 mio. Mobiltjenester udgjorde 46 % af Privats omsætning i 2009, fastnettelefoni udgjorde 28 % og internet og netværk genererede 18 %.

Ultimo 2009 havde Privat 2.160 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. 

Omsætningsfordeling 2009, Privat
FusionCharts.
  • Fastnettelefoni
  • Øvrige
  • Internet og netværk
  • Mobiltjenester

Andet omfatter terminaler, installationer mv., nummertelefonitjenester og tv.

Strategi

På markedet for privatkunder vil TDC udbygge sin position som den foretrukne leverandør af integrerede kommunikationsløsninger og underholdning. TDC's fokus vil fortsat være på at skabe langvarige kundeforhold med attraktive og innovative produktkombinationer omfattende alle relevante teknologier. Dette søges opnået ved hjælp af markedsføring, der henvender sig bredt til familier og enkeltpersoner i Danmark, gennem et omfattende net af egne butikker, call center, og TDC's intuitive webportal. På no frills-markedet vil Privat søge at opnå en stadig større markedsandel med tjenester til en overkommelig pris ved at videreudvikle de to førende no frills-brands Telmore og Fullrate.

Tjenester og produkter

Brands

Privat udbyder en bred vifte af brands og tjenester inden for mobiltelefoni, fastnettelefoni, internet og tv til privat- og SoHo-kunder i Danmark. Privat henvender sig til massemarkedet med TDC-brandet og til no frills-markedet gennem de to førende no frills-udbydere Telmore og Fullrate.

Telmore udbyder mobiltelefoni, mobilbredbånd samt xDSL. Fullrate udbyder xDSL og VoIP som kombinationsprodukter, samt mobilbredbånd.   

Mobiltjenester

Privats mobiltelefoniforretning omfatter overvejende traditionel tale til privatkunder, men også fastnet-mobil-konvergensproduktet Duét samt mobilbredbånd. Mobiltjenester repræsenterede i 2009 den største andel af omsætningen i Privat og udgjorde DKK 4.418 mio.

Antallet af mobilkunder i Privat steg med 207.000 og udgjorde i alt 2.178.000 ved udgangen af 2009.

Den seneste udvikling vedrørende Privats mobiltjenester omfatter bl.a.:

  • På det danske mobilmarked, der domineres af fire aktører, øgede TDC sin markedsandel inden for mobiltelefoni til privatkunder fra 40 % ultimo 2008 til 43 % 1 ved udgangen af 2009.
  • I 2009 opleverede TDC også et markant opsving inden for brug af mobilbredbånd, primært fra notebooks og bærbare computere. Selvom markedet for fastnetbredbånd er tæt på at være mættet, har et hurtigt voksende antal mobilbredbåndskunder bidraget til en samlet stigning på 30 % i antallet af Privats mobilbredbånds- og fastnetbredbåndskunder 2 fra ultimo 2008 til ultimo 2009. Korrigeret for erhvervelsen af Fullrate udgjorde stigningen 12 %. Privat havde 99.000 mobilbredbåndskunder ultimo 2009, og TDC gjorde et yderligere indhug i markedet for privatkunder ved at øge markedsandelen med 6 procentpoint fra 19 % til 25 % ultimo 2009 3 .
  • I maj 2009 lancerede Privat tillægsproduktet TDC-til-TDC, der giver mobilkunder mulighed for at ringe ubegrænset til andre TDC-mobilkunder til en favorabel fast månedlig pris. Ved udgangen af 2009 havde dette tillægsprodukt tiltrukket mere end 82.000 kunder.
  • Telmore introducerede telefoni til fast pris og udvidede sin mobilbredbånds- og mobiltelefoniportefølje og nåede op på i alt 725.000 mobilkunder.

Fastnettelefoni

Privats fastnettelefoniforretning består primært af traditionel fastnettelefoni og VoIP til privatkunder. Fastnettelefoni repræsenterede i 2009 den næststørste andel af omsætningen i Privat og udgjorde DKK 2.675 mio.

Faldet i antallet af fastnetkunder i Privat var begrænset til 49.000, og kundeantallet udgjorde 1.238.000 ved udgangen af 2009.

Den seneste udvikling vedrørende Privats fastnettelefoni omfatter bl.a.:

  • Lanceringen i december 2009 af 'TDC SamtalePlus', der er en innovativ 'all inclusive'-pakke til fast pris. TDC har 359.000 kunder på fastprisaftaler.
  • På det faldende marked for traditionel fastnettelefoni (PSTN/ISDN) lykkedes det TDC at øge sin markedsandel for privatkunder fra 83 % til 84 %.
  • Inden for VoIP til privatkunder indtog TDC (inklusive YouSee) førerpositionen i 2009 med et stort spring i markedsandel fra 23 % i 2008 til 50 % ultimo 2009 som følge af succes med multiplaytilbud og hjemmemarkedskonsolideringen.

Internet og netværk

Privats internet og netværk, består hovedsageligt af bredbåndsabonnementer. I 2009 udgjorde omsætningen fra internet og netværk DKK 1.734 mio.

Ved udgangen af 2009 udgjorde antallet af kunder i Privats bredbåndskundebase inklusive Fullrate og Telmore 633.000 4 .

Den seneste udvikling vedrørende Privats internet- og netaktiviteter omfatter bl.a.:

TDC HomeDuo og HomeTrio
Lanceringen af de bredbåndsbaserede multiplayprodukter TDC HomeDuo og HomeTrio 5 i januar 2009 var en overvældende succes. TDC måtte ansætte midlertidigt personale, og teknikere arbejdede i weekenderne for at leve op til efterspørgslen. Ultimo 2009 var der solgt 111.000 TDC HomeDuo og 86.000 TDC HomeTrio produkter og TDC’s markedsandel for triple play skød i vejret fra 0 til 62 % ved årets udgang.


  • På det svagt voksende privatbredbåndsmarked lykkedes det TDC (inklusive YouSee) at øge sin markedsandel fra 54 % til 61 %. Det skyldes hjemmemarkedskonsolideringen, men også meget store vækstrater i Telmore og i Fullrate efter TDC's erhvervelse.
  • Da de fleste mobilbredbåndskunder bruger mobilinternetadgang som supplement til deres internetadgang via fastnettet lancerede TDC i juli 2009 et unikt værktøj 'Connect it', der skal sikre, at kunderne altid er tilsluttet det bedst mulige net – f.eks. xDSL i hjemmet, TDC trådløse hotspots når de rejser med DSB og 3G-mobilnettet i øvrige situationer.

TDC Play: Gratis og ubegrænset download af musikfiler
TDC Play, lanceret i 2008, er et eksempel på et markedsledende innovativt produkt introduceret af TDC. TDC var det første teleselskab, der gav mobil- og bredbåndskunder adgang til gratis og ubegrænset download af mere end 6 mio. musikfiler. TDC Play viste sig at være et meget populært produkt med ca. 8 mio. downloadede musikfiler pr. måned i 2009. I 2008 vandt TDC Play Bredbåndsprisen i kategorien 'Årets bredbåndstjeneste' 6 .

Andet

TDC’s udbud af digitalt TVoIP, TDC TV, via TDC bredbånd blev relanceret i 2009 som en del af HomeTrio-pakkeløsningen. TDC TV omfatter, udover næsten 50 af de mest populære danske og udenlandske tv-kanaler til hele familien, on-demand funktionaliteter såsom film on-demand, start-forfra, pause-/spolefunktion, og en tv-arkiv-funktion, der vil blive lanceret i 2010. TDC TV er et vellykket supplement til YouSees komplette betalings-tv-sortiment.

Privat, inklusive TDC Butik, tilbyder også nummeroplysning og terminaludstyr så som mobiltelefoner og tilbehør. Størstedelen af Privats butikker blev ombygget i 2009 med henblik på at forbedre kundeoplevelsen og øge kryds- og mersalgsmulighederne.

Den seneste udvikling vedrørende Privats andre aktiviteter omfatter bl.a.:

  • TDC TV’s kundebase steg til 96.0007 abonnenter ultimo 2009 takket være en stor stigning i TDC’s triple play-udbud samt lukningen af det analoge sendenet.
  • Privat arbejdede gennem 2009 på at opgradere TDC Online, der er TDC's online-portal.
  1. Inkluderer TDC's tjenesteudbyder kunder, hvoraf væsentlige aktører som M1 og Unotel er erhvervet af TDC i januar 2010.
  2. Eksklusive øvrige internetabonnementer.
  3. Inklusive tjenesteudbyder.
  4. Eksklusive 72.000 øvrige internetabonnementer.
  5. TDC HomeDuo omfatter internetadgang ved hastigheder på op til 10 Mbit/s samt PSTN eller VoIP telefoni. TDC HomeTrio omfatter digital TVoIP med næsten 50 tv-kanaler, internetadgang ved hastigheder på op til 20 Mbit/s samt PSTN- eller VoIP-telefoni.
  6. Bredbåndsprisen blev offentliggjort på konferencen Bredbåndsdagen 2008 og var baseret på stemmerne fra de ca. 1.000 deltagere fra bredbåndsindustrien.
  7. Inklusive TDC Erhvervs TDC TV-kunder på privatmarkedet.