Note 1-10

Tilføjet til din personlige rapport..

Personlig rapport

Du kan tilføje sider eller sektioner til din personlige TDC report.

Gå til din Personlig rapport side for at tilføje/fjerne sider, og download din rapport

Open allOpen allClose all

TDC’s koncernregnskab for 2009 er aflagt i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS), der er godkendt af den Europæiske Union, samt yderligere oplysningskrav i IFRS-bekendtgørelsen udstedt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til årsregnskabsloven. For TDC er der ingen forskel på, om koncernregnskabet er aflagt i overensstemmelse med IFRS godkendt af den Europæiske Union eller IFRS, som udstedt af IASB.

Koncernregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip, bortset fra at følgende aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi: afledte finansielle instrumenter, finansielle instrumenter i handelsbeholdning og finansielle instrumenter klassificeret som disponible for salg.

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet opstiller ledelsen forudsætninger, der påvirker de rapporterede aktiver og forpligtelser på balancedagen samt de rapporterede indtægter og omkostninger for regnskabsperioden. I note 2 nedenfor er oplyst om de regnskabsmæssige skøn og vurderinger, som anses for væsentlige for udarbejdelsen af koncernregnskabet.

Fusion mellem TDC og NTC

Alle tal i dette regnskab inklusive sammenligningstal for tidligere perioder afspejler fusionen mellem TDC og NTC med TDC som det fortsættende selskab, hvilket regnskabsmæssigt var gældende fra 1. januar 2009. I overensstemmelse med IFRS er regnskabet for det fusionerede selskab baseret på værdierne for det overtagende selskab (NTC). Derfor vil visse aktiver i dette regnskab variere betydeligt fra aktiver, der har været anført i tidligere regnskaber for TDC, da NTC i overensstemmelse med IFRS på tidspunktet for overtagelsen af TDC allokerede den samlede sum for erhvervelsen af aktierne i TDC til de underliggende aktiver og forpligtelser.

Nøgletal for TDC for 2008 før og efter fusionen er vist nedenfor. Som det fremgår af tabellen var årets resultat lavere efter fusionen. Dette kan hovedsageligt henføres til forøgede afskrivninger, amortiseringer og nedskrivninger for værdiforringelse, primært som følge af amortiseringer af kundeforhold. Årets resultat er også negativt påvirket af særlige poster som følge af reducerede gevinster ved frasalg af virksomheder, hvilket delvist blev opvejet af reducerede nedskrivninger for værdiforringelse.

DKK mio.
   2008 
    Efter fusionen  Før fusionen
        
Omsætning 35.609  35.609 
Resultat før afskrivninger, amortiseringer og særlige poster (EBITDA) 12.201  12.231 
Afskrivninger, amortiseringer og nedskrivninger for værdiforringelse (6.100) (5.189)
Årets resultat af fortsættende aktiviteter eksklusive særlige poster 3.737  4.723 
Årets resultat 557  2.771 
        
Immaterielle aktiver 53.361  26,13 
Aktiver i alt 100.005  75.124 
Egenkapital 31.680  11.601 
Rentebærende nettogæld 34.873  35.139 

Ændringer i anvendt regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis er ændret på følgende områder:

  • Indtægtsprincip
  • Pensioner

Den ændrede regnskabspraksis medfører, at salg af mobil-telefoner til under kostpris i forbindelse med aftaler, som også omfatter levering af serviceydelser, ikke længere indregnes som omsætning. Tidligere blev salg af denne art indregnet som omsætning, og omkostningerne blev indregnet som vareforbrug. Tabet indregnes som andre eksterne omkostninger sammen med andre kundeakkvisitionsomkostninger og kundefastholdelsesomkostninger.

Aktuarmæssige gevinster og tab vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger indregnes nu i anden totalindkomst, når der er gevinster og tab. Tidligere indregnedes det overskydende beløb i resultatopgørelsen i henhold til den såkaldte korridormetode over den forventede gennemsnitlige resterende tjenestetid for de omfattede medarbejdere, hvis værdien af sådanne akkumulerede aktuarmæssige gevinster/tab oversteg 10 % af den højeste værdi af pensionsforpligtelserne eller af dagsværdien af pensionsordningens aktiver. Aktuarmæssige gevinster og tab, der ikke oversteg ovennævnte grænser, indregnedes hverken i resultatopgørelsen eller balancen, men blev noteoplyst.

Sammenligningstal for tidligere perioder er tilpasset i overensstemmelse hermed. Indvirkningen på regnskabet for 2009, 2008 og 2007 er vist nedenfor.

DKK mio.
      2009    
    Tidligere regnskabs-praksis  Effekt af praksis-ændring  Ny regnskabs-praksis
           
Omsætning 36.314  (375) 35.939 
           
Transmissionsomkostninger og vareforbrug (10.524) 375  (10.149)
           
Andre eksterne omkostninger (7.491) (7.491)
Personaleomkostninger (5.416) (70) (5.486)
           
Resultat før afskrivninger, amortiseringer og særlige poster (EBITDA) 13.116  (70) 13.046 
           
Særlige poster (1.187) (1.187)
Skat af årets resultat (1.005) 18  (987)
Årets resultat 2.435  (52) 2.383 
           
Aktuarmæssige gevinster/(tab) vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger 588  588 
           
Skat af anden totalindkomst (144) (144)
           
Anden totalindkomst 631  444  1.075 
           
Totalindkomst i alt 3.066  392  3.458 
           
Pensionsaktiver 4.743  2.863  7.606 
Aktiver i alt 83.560  2.863  86.423 
           
Egenkapital 24.947  2.131  27.078 
           
Udskudte skatteforpligtelser 6.594  719  7.313 
           
Pensionsforpligtelser mv. 231  13  244 
Egenkapital og forpligtelser i alt 83.560  2.863  86.423 
      2008    
    Tidligere regnskabs-praksis  Effekt af praksis-ændring  Ny regnskabs-praksis
           
Omsætning 36.024  (415) 35.609 
           
Transmissionsomkostninger og vareforbrug (10.835) 402  (10.433)
           
Andre eksterne omkostninger (7.294) 13  (7.281)
Personaleomkostninger (6.175) (6.166)
           
Resultat før afskrivninger, amortiseringer og særlige poster (EBITDA) 12.192  12.201 
           
Særlige poster (3.032) (38) (3.070)
Skat af årets resultat (591) (588)
Årets resultat 583  (26) 557 
           
Aktuarmæssige gevinster/(tab) vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger 1.166  1.166 
           
Skat af anden totalindkomst 576  (296) 280 
           
Anden totalindkomst (1.535) 870  (665)
           
Totalindkomst i alt (952) 844  (108)
           
Pensionsaktiver 4.562  2.468  7.030 
Aktiver i alt 97.537  2.468  100.005 
           
Egenkapital 29.935  1.745  31,68 
           
Udskudte skatteforpligtelser 6.836  594  7.430 
           
Pensionsforpligtelser mv. 236  129  365 
Egenkapital og forpligtelser i alt 97.537  2.468  100.005 
      2007    
    Tidligere regnskabs-praksis  Effekt af praksis-ændring  Ny regnskabs-praksis
           
Omsætning 37.225  (446) 36.779 
           
Transmissionsomkostninger og vareforbrug (11.639) 433  (11.206)
           
Andre eksterne omkostninger (7.281) 13  (7.268)
Personaleomkostninger (6.809) (6.808)
           
Resultat før afskrivninger, amortiseringer og særlige poster (EBITDA) 11.762  11.763 
           
Særlige poster 507  (4) 503 
Skat af årets resultat 326  326 
Årets resultat 3.635  (3) 3.632 
           
Aktuarmæssige gevinster/(tab) vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger 793  793 
           
Skat af anden totalindkomst (205) (169) (374)
           
Anden totalindkomst (337) 624  287 
           
Totalindkomst i alt 3.298  621  3.919 
           
Pensionsaktiver 4.094  1.176  5.270 
Aktiver i alt 104.969  1.176  106.145 
           
Egenkapital 31.309  901  32.210 
           
Udskudte skatteforpligtelser 7.365  301  7.666 
           
Pensionsforpligtelser mv. 322  (26) 296 
Egenkapital og forpligtelser i alt 104.969  1.176  106.145 

Indvirkningen på omsætningen i 2005 og 2006 af de ændrede indtægtskriterier er et fald på henholdsvis DKK 0 mio. og DKK 351 mio. Der er ingen indvirkning på årets resultat.

Indvirkningen på pensionsaktiver af den ændrede regnskabspraksis vedrørende pensioner i 2005 og 2006 er en stigning på henholdsvis DKK 0 mio. og DKK 566 mio. Indvirkningen på egenkapitalen er en stigning på henholdsvis DKK 0 mio. og DKK 279 mio.

Med undtagelse af de ovenfor anførte ændringer er den anvendte regnskabspraksis uændret i forhold til sidste år.

Af hensyn til læserne indeholder Koncernresultat-opgørelsen, Koncerntotalindkomstopgørelsen, Koncernpengestrømsopgørelsen, Koncernegenkapitalopgørelsen og visse noter supplerende sammenligningstal for 2007.

Konsolideringspraksis

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet og dattervirksomheder, hvori TDC A/S direkte eller indirekte har kontrol. Joint ventures, hvori koncernen har fælles bestemmende indflydelse, indregnes efter den indre værdis metode. Associerede virksomheder, hvori koncernen udøver en betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, indregnes efter den indre værdis metode.

Koncernregnskabet er udarbejdet på grundlag af TDC A/S’ og de konsoliderede virksomheders regnskaber, tilpasset koncernens regnskabspraksis, som et sammendrag af poster af ensartet karakter.

Der er ved sammendraget foretaget eliminering af koncern-interne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, udbytter, interne mellemværender samt realiserede og urealiserede gevinster og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

Ved erhvervelse af dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, og erhvervede aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles ved første indregning til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Identificerbare immaterielle aktiver indregnes, såfremt de kan udskilles, og dagsværdien kan opgøres pålideligt. Der indregnes udskudt skat af de foretagne omvurderinger.

Eventuelle resterende positive forskelsbeløb mellem kostpris og dagsværdi af overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser ved erhvervelse af dattervirksomheder indregnes i balancen under immaterielle aktiver som goodwill. Kostprisen opgøres som dagsværdien af afgivne aktier, gældsinstrumenter samt likvider tillagt transaktionsomkostninger ved erhvervelsen. Positive forskelsbeløb ved erhvervelse af joint ventures og associerede virksomheder indregnes i balancen under kapitalandele i joint ventures og associerede virksomheder. Goodwill amortiseres ikke, men testes årligt for værdiforringelse. Negative forskelsbeløb (negativ goodwill) indregnes i resultatopgørelsen på erhvervelsestidspunktet.

Hvis den første indregning af virksomhedssammenslutninger kun kan opgøres foreløbigt ved udgangen af den periode, hvor sammenslutningen gennemføres, tilpasses reguleringer foretaget inden for tolv måneder fra erhvervelsestidspunktet til den foreløbige dagsværdi af de overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser eller anskaffelsessummen til den først indregnede goodwill. Tilpasningen opgøres, som om den var indregnet på erhvervelsestidspunktet, og sammenligningstal tilpasses. I perioden efter erhvervelsen reguleres goodwill alene for ændringer i den anslåede opgørelse af anskaffelsessummen betinget af fremtidige begivenheder. Efterfølgende realisation af udskudte skatteaktiver, som ikke er indregnet ved erhvervelsen, vil medføre indregning af skattefordelen i resultatopgørelsen samtidig med, at den regnskabsmæssige goodwillværdi nedskrives til det beløb, som ville være blevet indregnet, såfremt det udskudte skatteaktiv var blevet indregnet på erhvervelsestidspunktet.

Forskellen mellem kostpris for erhvervede minoritetsinteresser og den regnskabsmæssige værdi af disse indregnes i egenkapitalen. Fortjeneste eller tab ved salg til minoriteter indregnes ligeledes på egenkapitalen.

Erhvervede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra erhvervelsestidspunktet, mens afhændede virksomheder indregnes frem til tidspunktet for afhændelse. Virksomheder, der opfylder kriterierne for ophørte aktiviteter, præsenteres særskilt.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem provenuet (fratrukket afhændelsesomkostninger) og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver (inklusive goodwill) tillagt akkumulerede kursreguleringer indregnet i anden totalindkomst på salgstidspunktet.

Omregning af fremmed valuta

For hver af koncernens virksomheder fastsættes en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte virksomhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Koncernregnskabet præsenteres i danske kroner (DKK), som er moderselskabets funktionelle valuta og præsentationsvaluta.

Transaktioner i fremmed valuta er omregnet til transaktionsdagens valutakurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens valutakurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Likvide beholdninger, værdipapirer, tilgodehavender og lån samt øvrige gældsforpligtelser i fremmed valuta omregnes til den funktionelle valuta med balancedagens officielle valutakurser. Valutakursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Udenlandske konsoliderede virksomheders balance samt goodwill tilknyttet disse virksomheder omregnes til danske kroner til balancedagens officielle valutakurs, mens virksomhedernes resultatopgørelse omregnes til den gennemsnitlige valutakurs for måneden. Valutakursreguleringer, der opstår ved omregning til danske kroner af egenkapitalen primo til balancedagens valutakurs, indregnes direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursreguleringer. Dette gælder også for valutakursreguleringer, der opstår som følge af, at resultatopgørelsen omregnes fra den gennemsnitlige valutakurs for måneden til balancedagens valutakurs.

Valutakursreguleringer af tilgodehavender hos udenlandske dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder, der anses for en del af den samlede investering i virksomheden, indregnes direkte i egenkapitalen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen på indgåelsesdagen til dagsværdi og måles efterfølgende ligeledes til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes, når koncernen bliver kontrahent, og indregning ophører, når kontrakten udløber, afregnes eller sælges. For afledte finansielle instrumenter, der handles på et aktivt marked, anvendes de noterede markedskurser. For afledte finansielle instrumenter, der ikke handles på et aktivt marked, anvendes en række forskellige anerkendte værdiansættelsesmetoder afhængig af instrumenttype. Ved måling af finansielle aktiver anvendes købskurser og for finansielle forpligtelser anvendes salgskurser.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der opfylder betingelserne for sikring af fremtidige pengestrømme, indregnes direkte i anden totalindkomst efter fradrag af skat. Ved sikring af fremtidige pengestrømme overføres gevinster eller tab fra egenkapitalen og indregnes som hovedregel i samme regnskabspost som det sikrede, når pengestrømmen realiseres (eksempelvis når det sikrede salg har fundet sted). Hvis den sikrede transaktion resulterer i indregningen af et ikke-monetært aktiv (eksempelvis varebeholdninger) eller en forpligtelse, inkluderes gevinster eller tab fra egenkapitalen dog i kostprisen for aktivet eller forpligtelsen.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdien straks i resultatopgørelsen.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der opfylder betingelserne for sikring af nettoinvesteringer i udenlandske dattervirksomheder, joint ventures eller associerede virksomheder, og som effektivt sikrer mod valutakursændringer i disse virksomheder, indregnes direkte i anden totalindkomst efter fradrag af skat.

Indtægtsprincip

Omsætningen omfatter værdien af årets leverede ydelser og varer med fradrag af merværdiafgift og prisnedslag, der er direkte forbundet med salget.

De væsentligste indtægtskilder indregnes i resultatopgørelsen som følger:

  • indtægter fra telefoni indregnes på det tidspunkt, hvor samtalen foretages
  • salg af forudbetalte produkter, som for eksempel taletid, udskydes og indtægtsføres i takt med forbruget
  • indtægter fra udleje af faste kredsløb indregnes over lejeperioden
  • indtægter fra abonnementer og forbrugsuafhængige tjenester til fast pris indregnes over abonnementets løbetid
  • ikke-refunderbare oprettelsesindtægter udskydes og periodiseres over den forventede varighed af kundeforholdet
  • indtægter vedrørende salg af udstyr indregnes på leveringstidspunktet. Indtægter vedrørende vedligeholdelse af udstyr indregnes over kontraktens løbetid

Kontrakter, der omfatter flere leverancer, indregnes som separate regnskabsmæssige elementer, uafhængigt af eventuelle betingelser knyttet til yderligere leverancer eller øvrige præstationsafhængige vilkår. Sådanne indtægter omfatter salg af kundeplaceret udstyr, som f.eks. omstillingsanlæg og telefoner.

Salg af mobiltelefoner til under kostpris i forbindelse med aftaler, som også omfatter levering af serviceydelser, indregnes ikke som omsætning.

Indtægter indregnes brutto, når TDC optræder som den primære part i en transaktion. Indtægter fra indholdstakserede tjenester og videresalg af ydelser fra indholdsleverandører, hvor TDC optræder som agent, indregnes netto efter fradrag af direkte omkostninger.

Igangværende arbejder for fremmed regning indtægtsføres efter produktionsprincippet baseret på en vurdering af færdiggørelsesgraden. Igangværende arbejder for fremmed regning omfatter blandt andet installation af telefonsystemer og it-systemer, systemintegration samt andre forretningsløsninger.

Aktieoptioner

Værdien af ydelser modtaget fra medarbejdere til gengæld for aktieoptioner måles til dagsværdien af de tildelte aktieoptioner på tildelingstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under personaleomkostninger over perioden, hvor den endelige ret til optionerne opnås. Modposten hertil indregnes direkte i egenkapitalen.

I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet af optioner, medarbejderne forventes at erhverve ret til. Efterfølgende justeres for ændringer i skønnet over antallet af retserhvervede optioner, således at den samlede indregning er baseret på det faktiske antal retserhvervede optioner.

Dagsværdien af de tildelte optioner beregnes ved anvendelse af Black Scholes-formlen. Ved beregningen tages der hensyn til de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner.

Medarbejderaktier

Når medarbejdere gives mulighed for at erhverve aktier til en kurs, som er lavere end markedskursen, indregnes favørelementet på erhvervelsestidspunktet som en omkostning under personaleomkostninger. Modposten hertil indregnes direkte i egenkapitalen. Favørelementet måles på erhvervelsestidspunktet som forskellen mellem dagsværdien og købskursen.

Særlige poster

I særlige poster indgår væsentlige beløb, som ikke kan henføres til den normale drift, herunder eksempelvis særlige nedskrivninger for værdiforringelse af immaterielle og materielle aktiver samt hensættelser til omstruktureringer mv. og eventuelle tilbageførsler heraf. Endvidere indgår større gevinster og tab ved frasalg af dattervirksomheder.

Tilsvarende poster vedrørende ikke-konsoliderede virksomheder og ophørte aktiviteter indregnes under henholdsvis resultat af joint ventures og associerede virksomheder samt resultat af ophørte aktiviteter.

Forskning

Forskningsomkostninger omkostningsføres i takt med afholdelsen. Tilskud modtaget fra tredjemand i forbindelse med forskningsprojekter indtægtsføres i takt med afholdelsen af de dertil hørende omkostninger.

Immaterielle aktiver

Goodwill og varemærker med ubestemmelig brugstid indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede nedskrivninger for værdiforringelse. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill og varemærker med ubestemmelig brugstid testes for værdiforringelse en gang årligt, samt når der er udslagsgivende begivenheder, der indikerer, at den regnskabsmæssige værdi ikke er genindvindelig, og nedskrives til genindvindingsværdien over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi er højere. Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke. Med henblik på test for værdiforringelse i koncernregnskabet allokeres goodwill til koncernens pengestrømsfrembringende enheder. Opgørelsen af pengestrømsfrembringende enheder er i overensstemmelse med forretningssegmenter baseret på koncernens interne ledelsesrapportering.

Varemærker med bestemmelig brugstid, licenser, rettigheder, patenter, mv. måles til kostpris med fradrag af akkumulerede amortiseringer og nedskrivninger for værdiforringelse, og amortiseres lineært over aktivernes skønnede brugstid.

Kunderelaterede aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede amortiseringer og nedskrivninger for værdiforringelse og amortiseres ved brug af saldometoden, baseret på den procentvise kundeafgang (churn) (4 til 33 %) svarende til det forventede forbrugsmønster for fremtidige økonomiske fordele.

Udviklingsprojekter, herunder omkostninger til it-software købt eller udviklet til intern brug, indregnes som immaterielle aktiver, såfremt kostprisen kan måles pålideligt, og i det omfang de forventes at indbringe fremtidige økonomiske fordele. Kostprisen for udviklingsprojekter omfatter løn, eksterne omkostninger, afskrivninger og amortiseringer, der direkte kan henføres til udviklingsaktiviteterne, samt renteomkostninger i fremstillingsperioden. Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i takt med afholdelsen.

De væsentligste amortiseringsperioder udgør:

Varemærker

UMTS-licenser

Øvrige licenser

Øvrige rettigheder mv.

Udviklingsprojekter

2-10 år

11-16 år

2-16 år

2-10 år

2-5 år

Udviklingsprojekter under udførelse og immaterielle aktiver med ubestemmelig brugstid testes mindst en gang årligt for værdiforringelse og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi er højere.

Immaterielle aktiver indregnes til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Materielle aktiver

Materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger samt nedskrivninger for værdiforringelse.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen omkostninger, der henføres direkte til materialer, indkøbte dele og ydelser leveret af underleverandører, samt renteomkostninger i fremstillingsperioden og omkostninger til lønninger og lønrelaterede omkostninger. Endvidere omfatter kostprisen anslåede retableringsomkostninger, såfremt disse samtidigt opfylder betingelserne for indregning af hensatte forpligtelser.

Direkte henførbare omkostninger omfatter personaleomkostninger og andre eksterne omkostninger og opgøres på grundlag af andel af timer medgået til anlægsprojekter i relevante afdelinger.

Afskrivningsgrundlaget måles til kostpris med fradrag af scrapværdi og eventuelle nedskrivninger. Afskrivninger foretages lineært over aktivernes skønnede brugstid. De væsentligste afskrivningsperioder udgør:

Bygninger

Teleanlæg

Andre anlæg

20 år

3-20 år

3-15 år

Aktivernes brugstider og scrapværdier revurderes løbende. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Materielle aktiver, der afhændes eller skrottes, fragår i den akkumulerede kostpris samt i de akkumulerede afskrivninger. Avance eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver måles som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Avance eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter og omkostninger.

Software, der er integreret med f.eks. centraludstyr, præsenteres sammen med de pågældende aktiver. De skønnede brugstider fastlægges individuelt.

Beholdninger af anlægsmateriel måles til den laveste værdi af det vejede gennemsnit af kostprisen og genindvindingsværdien.

Materielle anlægsaktiver, som er leaset og opfylder betingelserne for finansiel leasing, behandles efter samme retningslinjer som erhvervede aktiver.

Materielle anlægsaktiver indregnes til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Kapitalandele i joint ventures og associerede virksomheder

Kapitalandele i joint ventures og associerede virksomheder indregnes efter den indre værdis metode.

I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af virksomhedernes resultat efter skat. Den forholdsmæssige andel af interne avancer og tab elimineres.

I balancen indregnes kapitalandele i joint ventures og associerede virksomheder til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis med tillæg af goodwill.

Joint ventures og associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til DKK 0, og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives, såfremt der ud fra en individuel vurdering er behov herfor. Såfremt der er en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække det enkelte joint ventures eller den associerede virksomheds underbalance, indregnes en forpligtelse hertil.

Værdipapirer og andre kapitalandele

Andre kapitalandele, hvor der ikke kan opgøres en pålidelig skønnet dagsværdi, indregnes til kostpris. Den regnskabsmæssige værdi vurderes årligt for værdiforringelse og nedskrives over resultatopgørelsen. Når det bliver muligt at skønne en pålidelig dagsværdi, vil disse kapitalandele blive målt hertil. Urealiserede ændringer i dagsværdi indregnes direkte på egenkapitalen bortset fra nedskrivninger som følge af værdiforringelse samt valutakursreguleringer på kapitalandele i fremmed valuta, som indregnes i resultatopgørelsen. Ved realisation overføres den akkumulerede dagsværdiregulering indregnet i egenkapitalen til resultatopgørelsen.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til den laveste værdi af den vejede gennemsnitlige kostpris og nettorealisationsværdien. Kostpris for handelsvarer omfatter købspris med tillæg af leveringsomkostninger.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af tab på tilgodehavender baseret på en individuel vurdering af større tilgodehavender samt ud fra en erfaringsmæssigt opgjort nedskrivning til imødegåelse af tab for ensartede grupper af øvrige tilgodehavender.

Igangværende arbejder for fremmed regning

Igangværende arbejder for fremmed regning indgår under tilgodehavender og måles til salgsværdien af det udførte arbejde. Salgsværdien måles til de medgåede omkostninger til løn og materialer mv., samt tillæg af en andel af fortjenesten baseret på færdiggørelsesgraden. Færdiggørelsesgraden måles ved at sammenligne de medgåede omkostninger med de anslåede samlede omkostninger for hver kontrakt.

Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab på igangværende arbejder. Nedskrivningen omfatter en individuel vurdering af det skønnede tab frem til arbejdets afslutning.

Acontobetalinger modregnes i værdien af det enkelte projekt i det omfang, de ikke overstiger det aktiverede beløb. Modtagne acontobetalinger ud over det aktiverede beløb indregnes som en forpligtelse under forudbetalinger fra kunder.

Værdipapirer

Værdipapirer, der klassificeres som handelsbeholdning, indregnes under omsætningsaktiver og måles til dagsværdi på balancedagen. Alle dagsværdireguleringer (bortset fra afdrag) indregnes i resultatopgørelsen.

Egne aktier

Kostprisen for egne aktier fragår direkte i egenkapitalen under overført resultat på anskaffelsestidspunktet. Vederlag modtaget ved afhændelse af egne aktier samt udbytte heraf indregnes ligeledes direkte i egenkapitalen.

Aktieudbytte

Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen. Udbytte og acontoudbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen henholdsvis bestyrelsesmødet.

Reserve for valutakursregulering

Reserve vedrørende valutakursregulering omfatter kursdifferencer, opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder fra deres funktionelle valutaer til danske kroner. Ved realisation af nettoinvesteringen indregnes valutakursreguleringerne i resultatopgørelsen.

Aktuel skat og udskudt skat

Årets skat består af aktuel skat, forskydning i udskudt skat og regulering vedrørende tidligere år.

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som skyldig skat henholdsvis tilgodehavende skat.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode på grundlag af alle midlertidige forskelle mellem regnskabs- og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser på balancedagen bortset fra midlertidige forskelle på goodwill ved første indregning og andre poster, der ikke er skattemæssigt amortiseringsberettigede. Udskudt skat afsættes som midlertidige forskelle, der hidrører fra investeringer i dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder, undtagen hvis tidspunktet for tilbageførslen af den midlertidige forskel kontrolleres af TDC, og hvis det er sandsynligt, at den midlertidige forskel ikke tilbageføres i overskuelig fremtid.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, måles til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres. Realisation forventes at ske enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende eliminering af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændringer i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen, bortset fra effekten vedrørende poster indregnet direkte i anden totalindkomst.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen, som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen, har en retlig eller faktisk forpligtelse, hvor det er sandsynligt, at der må afstås økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen, og beløbet vedrørende forpligtelsen kan estimeres pålideligt.

Hensættelser til omstrukturering mv. indregnes, når der er truffet endelig beslutning herom før eller på balancedagen, og denne er offentliggjort over for de berørte parter, forudsat at den beløbsmæssige størrelse af forpligtelsen kan måles pålideligt. Omstruktureringshensættelser baseres på en fastlagt plan herfor, der medfører, at omstruktureringen påbegyndes umiddelbart efter beslutningen herom er taget.

Når koncernen er forpligtet til at nedtage et aktiv eller retablere det sted, hvor aktivet har været anvendt, indregnes en forpligtelse svarende til nutidsværdien af de forventede fremtidige omkostninger og et tilsvarende beløb aktiveres som den del af aktivets første regnskabsmæssige beløb.

Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries. Ved målingen af hensatte forpligtelser foretages tilbagediskontering af de omkostninger, der er nødvendige for at afvikle forpligtelsen, såfremt dette har en væsentlig effekt på målingen af forpligtelsen.

Pensioner

Koncernens pensionsordninger omfatter ydelsesbaserede og bidragsbaserede ordninger.

For de ydelsesbaserede ordninger har koncernen en forpligtelse til at betale en bestemt ydelse i forbindelse med pensionering. For disse ordninger indregnes et pensionsaktiv eller en pensionsforpligtelse svarende til nutidsværdien af forpligtelserne med fradrag af pensionsordningernes aktiver til dagsværdi.

Opgørelsen af forpligtelserne foretages årligt af uafhængige aktuarer ved anvendelse af den fremskrevne akkumulerede enhedsmetode (Projected Unit Credit-metoden), hvorefter det antages, at hvert arbejdsår giver ret til en yderligere ydelsesenhed, og hver enhed måles separat med henblik på at opbygge den samlede forpligtelse. Den fremtidige forpligtelse opgøres med udgangspunkt i koncernens forventninger til udviklingen i eksempelvis dødelighed, førtidspension, fremtidige løn- og ydelsesniveauer, renten mv. Tilsvarende opgøres ordningernes aktiver til dagsværdi på balancedagen.

Forskelle mellem den forventede og den realiserede udvikling i pensionsaktiver/-forpligtelser benævnes aktuarmæssige gevinster eller tab og indregnes i anden totalindkomst, når der er gevinster og tab.

Pensionsaktiver indregnes i det omfang, de udgør fremtidige tilbagebetalinger fra pensionsordningen.

Ved ændringer i ydelser, der vedrører medarbejdernes hidtidige ansættelsesperiode, fremkommer en ændring i den beregnede nutidsværdi af pensionsforpligtelserne, som indregnes straks, såfremt medarbejderne har erhvervet endelig ret til de ændrede ydelser. I modsat fald indregnes ændringen over den periode, hvor medarbejderne erhverver ret til den ændrede ydelse.

For de bidragsbaserede ordninger indbetaler koncernen et fast periodisk bidrag til separate juridiske enheder, og koncernen har ikke yderligere forpligtelser, når indbetaling er foretaget.

Finansielle forpligtelser

Rentebærende lån indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes lånene til amortiseret kostpris, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.

Øvrige finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser

Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år, målt til kostpris.

Aktiver disponible for salg

Aktiver bestemt for salg omfatter langfristede aktiver og afhændelsesgrupper. Afhændelsesgrupper er grupper af aktiver, som skal afhændes samlet ved salg eller lignende i en enkelt transaktion. Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg er forpligtelser direkte tilknyttet disse aktiver, som vil blive overført ved transaktionen. Aktiver klassificeres som bestemt for salg, når deres regnskabsmæssige værdi primært vil blive genindvundet gennem et salg frem for gennem fortsat anvendelse, og salget med stor sandsynlighed gennemføres inden for et år i henhold til en samlet koordineret plan.

Aktiver eller afhændelsesgrupper, der er bestemt for salg, måles til den laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi på tidspunktet for klassifikationen som bestemt for salg eller dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. Der afskrives og amortiseres ikke på aktiver fra det tidspunkt, hvor de klassificeres som bestemt for salg. Indregning af indtægter efter den indre værdis metode ophører, når joint ventures og associerede virksomheder klassificeres som aktiver bestemt for salg.

Tab ved værdiforringelse, som opstår ved den første klassifikation som bestemt for salg, og gevinster eller tab ved efterfølgende måling til laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi eller dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen.

Leasingaftaler

Leasingaftaler, hvori en væsentlig del af de risici og fordele, der er knyttet til ejendomsretten, fastholdes af leasinggiveren, klassificeres som operationelle leasingaftaler. Ydelser i forbindelse med operationelle leasingaftaler (fratrukket evt. bonus modtaget fra leasinggiveren) indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Leasing af materielle aktiver, hvor koncernen fastholder stort set alle risici og fordele knyttet til ejendomsretten, klassificeres som finansielt leasede aktiver. For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen til laveste værdi af aktivernes dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser. De tilsvarende lejeforpligtelser er indregnet i lån. Hver leasingydelse fordeles mellem forpligtelsen og finansielle omkostninger for derved at opnå en konstant rentesats for det udestående finansielle beløb. De materielle aktiver, erhvervede som finansielt leasede aktiver, afskrives over den korteste af leasingperioden eller aktivets brugstid.

Præsentation af ophørte aktiviteter

Ophørte aktiviteter, som udgør en selvstændig betydelig forretningsenhed eller geografisk område, hvis aktiviteter og pengestrømme operationelt og regnskabsmæssigt klart kan udskilles fra den øvrige virksomhed, og hvor enheden enten er solgt eller er udskilt bestemt for salg, og salget med stor sandsynlighed forventes gennemført inden for et år i henhold til en formel plan, vises særskilt.

Resultat efter skat af ophørte aktiviteter vises i en særskilt linje i resultatopgørelsen med tilpasning af sammenligningstal. I noterne oplyses omsætning, omkostninger og skat for den ophørte aktivitet. Tilsvarende udskilles aktiver og dertil knyttede forpligtelser i særskilte linjer i balancen uden tilpasning af sammenligningstal, og hovedposterne specificeres i en note.

Pengestrømme fra drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter for de ophørte aktiviteter vises i særskilte linjer i pengestrømsopgørelsen med tilpasning af sammenligningstal.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktiviteter vises indirekte og opgøres som resultat før renter, skat, amortiseringer, afskrivninger samt særlige poster reguleret for ikke-kontante driftsposter, pengestrømme vedrørende særlige poster, ændringer i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalte selskabsskatter.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter køb og salg af virksomheder, køb og salg af immaterielle, materielle og andre anlægsaktiver samt køb og salg af værdipapirer, der ikke indregnes som likvider. Pengestrømme vedrørende erhvervede virksomheder indregnes fra erhvervelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende frasolgte virksomheder indregnes frem til afhændelsestidspunktet.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter optagelse af og afdrag på rentebærende gæld, køb og salg af egne aktier samt udbyttebetaling til aktionærerne.

Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer med en restløbetid ved anskaffelsen på under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.

Segmentoplysninger

Forretningssegmenter rapporteres i overensstemmelse med den interne rapportering til den øverste beslutningstager. Den øverste beslutningstager er identificeret som bestyrelsen. Forretningssegmenterne er fastsat med udgangspunkt i den finansielle og operationelle rapportering gennemgået af bestyrelsen.

Regnskabspraksis i de rapporteringspligtige segmenter er den samme som koncernens regnskabspraksis beskrevet ovenfor. Resultat før afskrivninger, amortiseringer og særlige poster (EBITDA) repræsenterer hvert segments indtjening uden allokering af afskrivninger, amortiseringer, nedskrivninger for værdiforringelse, særlige poster, resultat af joint ventures og associerede virksomheder, finansielle poster og skat. EBITDA er det resultatmål, der rapporteres til bestyrelsen med henblik på allokering af ressourcer samt vurdering af segmentresultater.

Der allokeres ikke aktiver og forpligtelser til forretningssegmenter i de finansielle og operationelle rapporter, der gennemgås af bestyrelsen, da denne gennemgang fokuserer på udviklingen i koncernens og det enkelte segments nettodriftskapital. I henhold til IFRS 8 omfatter segmentaktiver for hvert rapporteringspligtigt segment følgende aktiver: Varebeholdninger, tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, tilgodehavender fra joint ventures og associerede virksomheder samt igangværende arbejder for fremmed regning, andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter (aktiver).

Ved præsentationen af oplysninger baseret på geografiske segmenter er segmenters indtægter og aktiver baseret på den geografiske placering af virksomheden, hvor fra salget hidrører.

Ved udarbejdelsen af årsrapporten er det nødvendigt, at ledelsen opstiller forudsætninger, der påvirker de rapporterede aktiver og forpligtelser på balancedagen samt de rapporterede indtægter og omkostninger for regnskabsperioden. Vi bedømmer løbende de skøn og vurderinger, der bruges til opgørelse af de rapporterede resultater.

Vi baserer vores skøn og vurderinger på historisk erfaring, samt en række andre faktorer, der menes at være rimelige under de givne omstændigheder. De faktiske resultater kan under andre forudsætninger eller betingelser afvige fra disse skøn. Koncernens anvendte regnskabspraksis er beskrevet i note 1. Følgende skøn og vurderinger anses for væsentlige for beskrivelsen af TDC’s finansielle stilling:

  • Brugstiden for immaterielle og materielle aktiver, som vist i hhv. note 13 og 14, fastlægges på basis af periodiske undersøgelser af faktiske brugstider samt det planlagte brug af disse aktiver. Sådanne undersøgelser foretages eller opdateres, når der indtræffer nye begivenheder, som muligvis vil påvirke fastsættelsen af aktivets brugstid, for eksempel når der er indtruffet begivenheder eller omstændigheder, som indikerer, at aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien og derfor bør testes for værdiforringelse. Enhver ændring i anslået brugstid for disse aktiver medtages i regnskabet, så snart en sådan ændring er fastlagt.
  • Immaterielle aktiver udgør en væsentlig del af de samlede aktiver. Vi foretager test for værdiforringelse af goodwill og andre immaterielle aktiver med ubestemmelig brugstid mindst en gang om året og om nødvendigt oftere, hvis begivenheder eller ændrede forhold indikerer, at den regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien. Målingen af immaterielle aktiver er en kompliceret proces, der kræver et væsentligt ledelsesskøn i forbindelse med opstilling af forskellige forudsætninger herunder forventninger til fremtidige pengestrømme, diskonteringsfaktor samt vækstrater i terminalperioden. Følsomheden af den anslåede måling under disse forudsætninger – samlet eller enkeltvis – kan være betydelig. Endvidere kan anvendelse af forskellige skøn og forudsætninger ved fastsættelse af sådanne aktivers dagsværdi resultere i forskellige værdier og kunne eventuelt medføre nedskrivning for tab ved værdiforringelse i fremtidige regnskabsperioder. Forudsætningerne vedrørende væsentlige goodwill-beløb er omtalt i note 13.
  • Årets pensionsomkostninger vedrørende ydelsesbaserede ordninger opgøres på grundlag af visse aktuarmæssige forudsætninger, hvoraf de væsentligste vedrører det forventede afkast på pensionskassernes aktiver, diskonteringsfaktor, løninflation samt demografi (dødelighed, invaliditet mv.). Som anført i note 26, er den forudsatte diskonteringsfaktor hævet fra 5,35 % til 5,60 % i 2009 for at afspejle de ændrede markedsvilkår, og det forventede afkast på pensionsordningens aktiver er sænket for at afspejle de ændrede markedsvilkår og ændringerne i sammensætningen af pensionskassernes aktiver. Forudsætningerne for 2010 afspejler et fald i diskonteringsfaktoren fra 5,60 % til 5,00 % og en stigning i det forventede afkast på pensionsaktiverne fra 5,10 % til 5,20 % samt uændrede forudsætninger for inflation. Forudsætningerne antages at afspejle de nuværende markedsbetingelser og det forventede markedsafkast på lang sigt. Med de ændrede forudsætninger forventes TDC’s samlede pensionsomkostninger eksklusive fratrædelsesordninger at falde med ca. DKK 150 mio. i 2010 sammenlignet med 2009 forudsat, at øvrige faktorer er uændrede.
  • Estimater over udskudte skatter samt de væsentlige poster, der har resulteret i de udskudte aktiver og forpligtelser, fremgår af note 10. De afspejler vurderingen af den faktiske fremtidige skat, der skal betales vedrørende poster i regnskabet, under hensyntagen til den tidsmæssige placering og sandsynligheden af disse estimater. Endvidere afspejler disse estimater forventninger om fremtidige skattepligtige resultater og, hvor relevant, skatteplanlægningsstrategier. Den faktiske skat og resultatet kan variere i forhold til disse skøn som følge af ændrede forventninger til fremtidige skattepligtige resultater, fremtidige lovændringer vedrørende selskabsskat eller resultat fra en endelig gennemgang af selskabets selvangivelser foretaget af skattemyndighederne.
  • Beslutninger vedrørende behandlingen af eventualaktiver og eventualforpligtelser i regnskabet, som vist i note 28, er baseret på en vurdering af det forventede udfald af det pågældende forhold. Såvel interne som eksterne jurister og andre eksperter spørges til råd. Et aktiv indregnes, hvis det er så godt som sikkert, at sagen vil få et positivt resultat. En forpligtelse indregnes, hvis det er sandsynligt, at sagen vil få et negativt resultat, og beløbet er estimerbart. Er dette ikke tilfældet, oplyser vi om forholdet. Afgørelser i tilknytning til sådanne forhold kan i kommende regnskabsperioder medføre realiserede gevinster eller tab, der afviger fra de indregnede beløb.
  • Indtægter, som vist i note 4, indregnes, når de er realiseret eller er realiserbare og indtjent. Ikke-refunderbare oprettelsesindtægter udskydes og indtægtsføres over den forventede varighed af kundeforholdet. Skøn over varigheden af det forventede kundeforhold er baseret på de historiske tal for kundeafgang. En revurdering af ledelsens skøn kan have væsentlig effekt på beløbet for og timingen af NTCI’s indtægter for enhver given periode.

Pr. 31. december 2009 har IASB og EU godkendt følgende nye regnskabsstandarder (IFRS’er og IAS’er) og fortolkningsbidrag (IFRIC’er), der træder i kraft for 2010 eller senere, og som vurderes relevante for TDC:

  • IFRS 3 (Ajourført 2008) Virksomhedssammenslutninger træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. juli 2009 eller senere. Den ajourførte standard anvender fortsat overtagelsesmetoden ved virksomhedssammenslutninger, dog med nogle betydelige ændringer. Alle betalinger anvendt til erhvervelse af en virksomhed skal f.eks. indregnes til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Betingede betalinger, der er klassificeret som gæld, reguleres efterfølgende over resultatopgørelsen. Ved trinvis overtagelse af kapitalandele er det muligt at vælge mellem at måle minoritetsinteresser i den overtagne virksomhed til enten dagsværdi eller til den forholdsmæssige andel, som disse minoritetsinteresser har af nettoaktiverne i den overtagne virksomhed. Alle omkostninger i forbindelse med overtagelsen skal omkostningsføres. Koncernen vil anvende IFRS 3 (Ajourført 2008) fremadrettet for alle virksomhedssammenslutninger fra 1. januar 2010.
  • IAS 27 (Ajourført 2008) Koncernregnskaber og separate årsregnskaber træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. juli 2009 eller senere. Den ajourførte standard kræver, at virkningerne af alle transaktioner med minoritetsinteresser indregnes over egenkapitalen, hvis der ikke foreligger nogen ændring i den bestemmende indflydelse, og hvis disse transaktioner ikke længere vil medføre nogen goodwill eller gevinster og tab. Standarden præciserer også den regnskabsmæssige behandling i tilfælde af, at den bestemmende indflydelse er tabes. En eventuel resterende kapitalandel i virksomheden måles efterfølgende til dagsværdi og en eventuel gevinst eller et tab indregnes over resultatopgørelsen. Koncernen vil anvende IAS 27 (Ajourført 2008) fremadrettet vedrørende transaktioner med minoritetsinteresser fra 1. januar 2010. Koncernen anvender allerede princippet om den økonomiske enhed vedrørende transaktioner med minoritetsinteresser.

IASB har udsendt følgende nye regnskabsstandarder (IFRS’er) og fortolkningsbidrag (IFRIC’er), der træder i kraft for 2010 eller senere, og som vurderes relevante for TDC, men som endnu ikke er godkendt af EU:

  • IFRS 2 (Ændring) Aktiebaseret vederlæggelse - Koncerntransaktioner afregnet i likvide beholdninger og mod vederlag i aktier træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2010 eller senere. Ud over at indarbejde IFRIC 8 Anvendelsesområdet for IFRS 2 og IFRIC 11 IFRS 2 – Transaktioner med koncernaktier og egne aktier tilføjer ændringerne retningslinjer vedrørende klassifikationen af koncernaftaler, der ikke var omfattet af fortolkningsbidraget. Koncernen vil anvende IFRS 2 (Ændring) fra 1. januar 2010, men ændringen forventes ikke at få nogen indvirkning.
  • IFRS 9 Finansielle instrumenter træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2013 eller senere. IFRS 9 forbedrer og forenkler metoden til klassifikation og måling af finansielle aktiver sammenlignet med kravene i IAS 39. Standarden anvender en ensartet metode til klassifikation af finansielle aktiver og erstatter de talrige kategorier af finansielle aktiver i IAS 39, der hver havde sine egne klassifikationskriterier. IFRS 9 resulterer også i én nedskrivningsmetode og erstatter adskillige nedskrivningsmetoder i IAS 39, der stammer fra de forskellige klassifikationskategorier. Koncernen vil anvende IFRS 9 senest fra 1. januar 2013, men ændringen forventes ikke at få nogen væsentlig indvirkning.
  • IAS 24 (Ændret 2009) Oplysning om nærtstående parter træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2011 eller senere. Den ændrede standard giver mulighed for en delvis undtagelse fra præsentationskravene for statslige virksomheder og giver en forenklet definition af en nærtstående part ved at præcisere den tilsigtede mening og eliminere uoverensstemmelser fra definitionen. Koncernen vil anvende IAS 24 (Ændring) fra 1. januar 2011, men ændringen forventes ikke at få nogen indvirkning.
  • IAS 32 (Ændring 2009) Finansielle instrumenter : Præsentation – Klassifikation af tegningsretudstedelser træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. februar 2010 eller senere. Den ændrede standard ændrer klassifikationen af finansielle instrumenter som egenkapital eller forpligtelser i helt særlige situationer, hvor egenkapitalinstrumenter tilbydes i en anden valuta end enhedens funktionelle valuta. Koncernen vil anvende IAS 32 (Ændring) fra 1. januar 2011, men ændringen forventes ikke at få nogen indvirkning.
  • Som et led i det årlige forbedringsprojekt har IASB godkendt adskillige ændringer til de eksisterende standarder. Ajourføringerne træder tidligst i kraft fra 1. januar 2010, men forventes ikke at få nogen væsentlig indvirkning på koncernens regnskab.
  • IFRIC 14 (Ændring 2009) Begrænsninger i pensionsaktiver, krav om minimumsindbetalinger til pensionsordninger og samspillet mellem disse træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2011 eller senere. Ændringen gælder i begrænsede tilfælde: når en virksomhed er underlagt krav om minimumsindbetalinger til pensionsordninger og foretager førtidige indbetalinger af pensionsbidrag for at dække disse krav. Koncernen vil anvende IFRIC 14 (Ændring) fra 1. januar 2011, men ændringen forventes ikke at få nogen indvirkning.
  • IFRIC 17 Udlodning af ikke-kontante aktiver til ejerne træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. juli 2009 eller senere. Denne fortolkning giver vejledning i den regnskabsmæssige behandling af aftaler hvorved en enhed udlodder ikke-kontante aktiver til aktionærer enten som udlodning af reserver eller udbytte. Koncernen vil anvende IFRIC 17 fra 1. januar 2010. Fortolkningen har ingen indvirkning på koncernens regnskab, idet udlodningen kun sker i form af kontanter.

Der henvises til afsnittet ’Forretningsaktiviteter’ – ’TDC Koncernen’ for en beskrivelse af de præsentationspligtige segmenter og af de produkter og tjenester, fra hvilke hvert enkelt segment genererer sin omsætning.

TDC ændrede sin organisation i 2009, således at den blev mere fokuseret på kunderne end på teknologi. Derudover blev TDC Erhverv Nordens organisationsstruktur opdelt i to divisioner: TDC Erhverv, som er ansvarlig for det danske erhvervsmarked og TDC Nordic, som er ansvarlig for aktiviteter i de andre nordiske lande samt TDC Hosting. TDC oprettede følgende segmenter (divisioner/forretningsenheder): Privat, TDC Erhverv, TDC Nordic og Operations & Wholesale. De tidligere segmenter Fastnet Norden og Mobil Norden blev opløst. Fordelingen af indtægter og omkostninger på de respektive segmenter blev tilpasset efter organisationsændringen. Sammenligningstal for 2008 og 2007 er tilpasset i overensstemmelse hermed.

Efter ændringerne i TDC’s organisatoriske struktur i 1. kvartal 2009 er al indenlandsk mobil- og fastnet placeret i Operations & Wholesale. Alle driftsomkostninger i forbindelse med Privats og TDC Erhvervs fælles brug af netinfrastruktur i Operations & Wholesale er allokeret til de respektive segmenter baseret på målbare omkostningsdrivere, f.eks. antal minutter. Investeringer i forbindelse med indenlandsk mobil og fastnet allokeres ikke mellem Operations & Wholesale, Privat og TDC Erhverv.

Omkostningsfordelingen for TDC Erhverv og Privat omfatter dog ikke relevante afskrivninger eller kapitalbindingsomkostninger og er derfor ikke sammen­lig­nelige med de priser, som Operations & Wholesale opkræver hos engroskunder.

Samtrafik mellem net – herunder TDC’s mobil- og fastnet – opgøres som omsætning mellem segmenter, der faktureres til regulerede priser. Betaling for samtrafik og indtægter vedrørende TDC-kunder allokeres til den relevante forretningsenhed.

Andre ydelser fra Operations & Wholesale til Privat, TDC Erhverv og Hovedkontoret, dvs. forsyning af it-løsninger og forsyning af supportfaciliteter i form af bygninger, køretøjer og fakturering allokeres til de respektive segmenter baseret på målbare omkostningsdrivere.

Omkostningsallokeringen fra Operations & Wholesale til andre segmenter registreres som ’eksterne omkostninger allokeret til andre forretningsenheder’ i Operations & Wholesale og som ’driftsomkostninger’ i de andre segmenter.

Koaks-nettet og dertil hørende eksterne omkostninger og anlægsinvesteringer hører til i YouSee. YouSee’s brug af fastnettet og andre ydelser fra Operations & Wholesale bliver registreret som omsætning opgjort efter armslængde-princippet.

Hovedkontorets forsyning af stabsfunktionsydelser, dvs. HR, jura, finans etc. allokeres ikke til de øvrige segmenter.

Hovedkontoret har påtaget sig alle pensionsforpligtelser for medlemmerne af de tre danske pensionskasser. Årets pensionsomkostninger/-indtægter i alt samt pensionsaktiver vedrørende de tre danske pensionskasser er således relateret til Hovedkontoret. De segmenter, hvori medlemmerne er ansat, betaler bidrag til Hovedkontoret, som indgår i EBITDA hos de respektive segmenter.

Aktiviteter DKK mio.
       Privat        TDC Erhverv
   2009  2008  2007     2009  2008  2007 
                       
Ekstern omsætning 8.240  8.309  8.501     7.471  7.925  8.229 
Omsætning mellem segmenter 1.471  1.592  1.614     455  621  635 
Omsætning 9.711  9.901  10.115     7.926  8.546  8.864 
Resultat før afskrivninger m.v. (EBITDA) 3.965  3.873  3.717     3.666  3.613  3.495 
Segmentaktiver2 1.511  1.386  1.258     2.085  2.457  2.009 
    TDC Nordic     Operations & Wholesale
   2009  2008  2007     2009  2008  2007 
                       
Ekstern omsætning 3.286  3.620  3.694     3.572  3.892  4.614 
Omsætning mellem segmenter 229  234  169     (990) (1.144) (1.013)
Omsætning 3.515  3.854  3.863     2.582  2.748  3.601 
Resultat før afskrivninger m.v. (EBITDA) 497  458  425     1.498  1.574  1.420 
Segmentaktiver2 854  1.099  1.216     965  900  973 
       YouSee           Sunrise   
   2009  2008  2007     2009  2008  2007 
                       
Ekstern omsætning 3.483  3.142  2.797     9.860  8.694  8,83 
Omsætning mellem segmenter 114  46  32     11  12 
Omsætning 3.597  3.188  2.829     9.866  8.705  8.842 
Resultat før afskrivninger m.v. (EBITDA) 1.141  954  814     2.510  2.147  2.387 
Segmentaktiver2 822  812  758     1.687  1.894  1.746 
    Andre aktiviteter 1        I alt   
   2009  2008  2007     2009  2008  2007 
                       
Ekstern omsætning 27  27  114     35.939  35.609  36.779 
Omsætning mellem segmenter 26     1.287  1.365  1.475 
Omsætning 29  32  140     37.226  36.974  38.254 
Resultat før afskrivninger m.v. (EBITDA) (229) (415) (499)    13.048  12.204  11.759 
Segmentaktiver2 14  642  576     7.938  9.190  8.536 
  1. Omfatter hovedkontoret.
  2. Se definitionen under anvendt regnskabspraksis. Andre aktiviteter omfatter Invitel i 2008 og 2007.
Afstemning af omsætning DKK mio.
   2009  2008  2007 
           
 Præsentationspligtige segmenter 37.226  36.974  38.254 
 Eliminering af omsætning mellem segmenter (1.287) (1.365) (1.475)
 Konsoliderede beløb 35.939  35.609  36.779 
Afstemning af Resultat før afskrivninger, amortiseringer og særlige poster (EBITDA) DKK mio.
   2009  2008  2007 
           
EBITDA fra præsentationspligtige segmenter 13.048  12.204  11.759 
Eliminering af EBITDA (2) (3)
Ikke-allokeret:         
Afskrivninger, amortiseringer og nedskrivninger for værdiforringelse (6.319) (6.100) (7.446)
Særlige poster (1.187) (3,07) 503 
Resultat af associerede virksomheder og joint ventures 76  200  266 
Finansielle poster (1.882) (1.719) (2.401)
Konsolideret resultat før skat 3.734  1.512  2.685 
Afstemning af segmentaktiver DKK mio.
   2009  2008  2007 
           
Segmentaktiver 7.938  9.190  8.536 
Ikke-allokeret:         
Andre omsætningsaktiver1 873  7.676  9.584 
Anlægsaktiver 77.612  83.139  88.025 
Konsoliderede aktiver i alt 86.423  100.005  106.145 
  1. Andre omsætningsaktiver omfatter likvide beholdninger og afledte finansielle instrumenter.
Geografiske markeder DKK mio.
    Den danske forretning     Schweiz
   2009  2008  2007     2009  2008  2007 
                       
Ekstern omsætning 23.003  23.501  24.307     9.860  8.693  8.828 
Anlægsaktiver allokeret 1 49.254  48.874  49.712     18.077  18.604  17.181 
    Andre udenlandske aktiviteter        I alt   
   2009  2008  2007     2009  2008  2007 
                       
Ekstern omsætning 3.076  3.415  3.644     35.939  35.609  36.779 
Anlægsaktiver allokeret 1 2.217  8.279  9.699     69.548  75.757  76.592 
  1. Anlægsaktiver bortset fra kapitalandele i joint ventures og associerede virksomheder, finansielle instrumenter, udskudte skatteaktiver, forudbetalinger vedrørende statstjenestemænd og pensionsaktiver. Andre udenlandske aktiviteter omfatter Invitel i 2008 og 2007.
Ekstern omsætning fra produkter og tjenester DKK mio.
   2009  2008  2007 
           
Fastnettelefoni 9.049  8.196  9.150 
Mobiltelefoni 12.463  11.649  11.608 
Internet og net 8.375  8.933  8.129 
Terminaler, installationer mv. 2.593  3.477  4.134 
Kabel-tv 2.822  2.480  2.154 
Andet 637  874  1.604 
Ekstern omsætning 35.939  35.609  36.779 

Ingen kunde udgør mere end 10 % af omsætningen.

Note 5  Omsætning DKK mio.
   2009  2008  2007 
           
 Salg af varer 2.173  2.861  3.570 
 Salg af tjenesteydelser 33.766  32.748  33.209 
 I alt 35.939  35.609  36.779 
Note 6 Personaleomkostninger DKK mio.
   2009  2008  2007 
           
Lønninger (5.590) (6.289) (6.842)
Pensioner (339) (331) (369)
Social sikring (305) (354) (369)
I alt (6.234) (6.974) (7.580)
           
Heraf aktiveret som anlægsaktiver 748  808  772 
I alt (5.486) (6.166) (6.808)
           
Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere1, 2 13.042  14.794  16.625 
  1. Tallet omfatter det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede, inklusive fastansatte og trainees. Medarbejdere i erhvervede virksomheder indgår som gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede fra erhvervelsestidspunktet til 31. december. Medarbejdere i frasolgte virksomheder indgår som gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede fra 1. januar til salgstidspunktet.
  2. Tallet omfatter kun fortsættende aktiviteter. Opgjort inklusive ophørte aktiviteter udgør gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere 14.520 i 2009 og 16.193 i 2008 og 18.629 i 2007.

Det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i TDC omfatter 199, ansatte, som er udlånt til eksterne parter i forbindelse med outsourcing af opgaver eller frasalg af aktiviteter og som er berettiget til pension på tjenestemandslignende vilkår. Pr. 31. december 2009 var 188 ansatte udlånt til eksterne parter i forbindelse med outsourcing af opgaver eller frasalg af aktiviteter.

Vederlag til bestyrelse og direktion DKK mio.
    Bestyrelse     Direktion
   2009  2008  2007     2009  2008  2007 
                       
Lønninger    68  62  43 
Pensioner   
I alt    68  62  45 

Vederlag til direktionen for 2009 omfatter engangsvederlag på DKK 20 mio. sammenlignet med DKK 17 mio. i 2008 og DKK 18 mio. i 2007. Vederlag til direktionen omfatter fra 1. januar, 15. marts, 1. juli og 1. august 2007 vederlag til henholdsvis to, fire, seks og syv medlemmer. Vederlag til direktionen omfatter fra 1. september og 2. december 2008 vederlag til henholdsvis seks og syv medlemmer. Vederlag til direktionen omfatter fra 1. oktober 2009 otte medlemmer.

Direktionsmedlemmernes ansættelseskontrakter indeholder opsigelsesvarsler fra selskabets side på 12 til 15 måneder. Et direktionsmedlems ansættelseskontrakt indeholder en ejerskifteklausul samt et opsigelsesvarsel fra selskabets side på 24 måneder.

Bonusprogrammer

Omkring 275 chefer deltager i en kortsigtet bonusordning (cheflønsprogrammet), og omkring 1.400 ledere og specialister deltager ligeledes i en kortsigtet bonusordning (lederbonusprogrammet). Omkring 120 danske og nordiske TDC chefer deltager i en langsigtet bonusordning (det langsigtede incitamentsprogram).

De kortsigtede bonusordninger består i, at der hvert år fastsættes bestemte mål for den enkelte ansatte, der omfatter finansielle, operationelle og personlige mål. Disse mål afhænger af det organisatoriske niveau i koncernen, og de vægtes efter nærmere fastsatte retningslinjer. Alle mål skal understøtte forbedret lønsomhed og forretningsudvikling i TDC.

Den udbetalte bonus beregnes som grundløn gange bonusprocent gange graden af målopfyldelse. Den bonusprocent, som opnås, når målsætningerne er opfyldt, betegnes on target-bonusprocent og er for cheflønsprogrammet fastsat i ansættelsesaftalerne med de enkelte medarbejdere. Bonusprocenten varierer normalt mellem 10-33 % af grundlønnen. For lederbonusprogrammet er on target-bonusprocenten noget lavere. Bonusprocenten kan maksimalt udgøre 200 % af on target-bonussen.

Det langsigtede incitamentsprogram er et revolverende program baseret på finansielle mål for en 3-årig periode for TDC. Bonussen varierer inden for intervallet 20-25 % af medarbejdernes grundløn. Udbetalingen starter ved en præstation, der ligger 5 %. under målet, og der udbetales 200 % ved en præstation på 5 % over målet. Der er et loft for udbetaling ved 200 %, hvis præstationen i det tredje år er under målet.

I Sunrise deltager nogle chefer i et bonusprogram baseret på finansielle og strategiske mål for Sunrise. Bonusaftalerne indeholder ejerskifteklausuler.

Den kortfristede bonusordning for medlemmerne af direktionen er baseret på de samme principper som for øvrige ledere. TDC’s direktion deltager ikke i det langsigtede incitamentsprogram.

Aktieoptioner for visse medarbejdere ansat i danske virksomheder

TDC havde et revolverende aktieoptionsprogram for ansatte i TDC's indenlandske virksomheder. Programmet udløb i 2006 og blev erstattet af et langsigtet incitamentsprogram. Tabellen nedenfor viser udviklingen i antallet af udestående aktier.

    Bestyrelsen (antal)  Direktionen (antal)  Andre ledende med-arbejdere (antal)  I alt (antal)  Udnyttelses-kurs pr. option i DKK
                 
Udestående pr. 1. januar 2008 62.550  62.550  302 
Aktieoptioner udstedt i 2008  
Udnyttet i 2008  
Annulleret i 2008 (20.334) (20.334) 332 
Udestående pr. 31. december 2008 42.216  42.216  288 
                 
Aktieoptioner udstedt i 2009  
Udnyttet i 2009  
Annulleret i 2009       (38.752) (38.752) 278 
Udestående pr. 31. december 2009 3.464  3.464  402 
                 
Optioner, der kan udnyttes pr. 31. december 2009 3.464  3.464  402 
                 
Gennemsnitlige resterende optionsløbetider pr. 31. december 2009 (år)      0,8  0,8  
                 
Gennemsnitlige resterende optionsløbetider pr. 31. december 2008 (år)      2,7  2,7  
                 
Gennemsnitlige resterende optionsløbetider pr. 31. december 2007 (år)      3,4  3,4  

Der har ikke været nogen omkostninger forbundet med det danske aktieoptionsprogram i 2009, 2008 og 2007.

Udnyttelseskursen for udestående aktieoptioner kan specificeres som følger:
   2009  2008  2007 
           
Aktieoptioner (antal)         
Udnyttelseskurs i intervallet DKK 150-200 12.606  12.606 
Udnyttelseskurs i intervallet DKK 200-250
Udnyttelseskurs i intervallet DKK 250-300 2.223  19.482  32.301 
Udnyttelseskurs i intervallet DKK 300-400 3.886  9.120 
Udnyttelseskurs i intervallet DKK 400-500 2.204  2.204 
Udnyttelseskurs i intervallet DKK 500-600 500 
Udnyttelseskurs i intervallet DKK 600-700 1.241  3.538  5.319 
I alt 3.464  42.216  62.550 
Antal aktier i TDC A/S
   2009  2008  2007 
           
Nuværende bestyrelse 1         
Leif Hartmann 101  101  101 
Steen M. Jacobsen 101  101  101 
Jan Bardino 161  161  161 
Bo Magnussen 101  101  101 
I alt 464  464  464 
           
Nuværende direktion         
Henrik Poulsen
Eva Berneke
Niels Breining 101  101  101 
Carsten Dilling
Jesper Theill Eriksen 11  11  11 
Martin Lippert 99  99  99 
Jens Munch-Hansen
Jesper Ovesen
I alt 211  211  211 
  1. De øvrige medlemmer af bestyrelsen har ikke aktier i TDC A/S.

Ledelsens investering i Nordic Telephone Company Investment ApS

Nordic Telephone Company Investment ApS (NTCI), det øverste danske holdingselskab i gruppen af selskaber med en ejerandel i TDC på 87,9 %, har inviteret TDC’s bestyrelse og direktion samt topledere og andre ledende medarbejdere til at investere i NTCI.

Note 7 Andre indtægter og andre omkostninger samt offentlige tilskud DKK mio.
   2009  2008  2007 
           
Andre indtægter 245  481  294 
Øvrige omkostninger (12) (9) (28)
I alt 233  472  266 

Andre indtægter består primært af indtægter fra leje og leasing samt fortjeneste ved salg af immaterielle og materielle aktiver. Offentlige tilskud indregnet som indtægter i 2009 udgjorde DKK 18 mio. mod DKK 19 mio. i 2008 og DKK 1 mio. i 2007.

Note 8 Særlige poster DKK mio.
   2009  2008  2007 
           
Fortjeneste/(tab) ved frasalg af virksomheder og ejendomme, netto (36) 46  918 
Nedskrivning for tab ved værdiforringelse og regulering af goodwill (119) (1.879) (135)
Indtægter/(tab) vedrørende retssager (40) 29  166 
Omstruktureringsomkostninger m.m. (992) (1.266) (446)
Særlige poster før skat (1.187) (3.070) 503 
Skat vedrørende særlige poster 291  279  203 
Særlige poster efter skat (896) (2.791) 706 
Note 9 Finansielle poster DKK mio.
   2009 
    Renter  Valutakurs-reguleringer  Dagsværdi-Reguleringer  I alt
              
Indtægter            
Finansielle aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi via resultatopgørelsen 916  1.276  107  2.299 
Udlån og tilgodehavender 131  128  259 
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris 73  73 
Ikke-finansielle aktiver eller forpligtelser 12  16 
I alt 1.059  1.481  107  2.647 
              
Omkostninger            
Finansielle aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi via resultatopgørelsen (1.128) (1.199) (330) (2.657)
Udlån og tilgodehavender (102) (102)
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris (1.351) (364) (1.715)
Ikke-finansielle aktiver eller forpligtelser (55) (55)
I alt (2.534) (1.665) (330) (4.529)
              
Finansielle poster (1.475) (184) (223) (1.882)
   2008 
    Renter  Valutakurs-reguleringer  Dagsværdi-reguleringer  I alt
              
Indtægter            
Finansielle aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi via resultatopgørelsen 2.385  360  100  2.845 
Udlån og tilgodehavender 247  180  427 
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris 901  901 
Ikke-finansielle aktiver eller forpligtelser 48  21  69 
I alt 2.680  1.462  100  4.242 
              
Omkostninger            
Finansielle aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi via resultatopgørelsen (1.704) (615) (808) (3.127)
Udlån og tilgodehavender (65) (65)
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris  (2.653)1 (22) (2.675)
Ikke-finansielle aktiver eller forpligtelser (94) (94)
I alt (4.451) (702) (808) (5.961)
              
Finansielle poster (1.771) 760  (708) (1.719)
  1. Inklusive DKK 148 mio. som effekt af førtidsindfrielse.
   2007 
    Renter  Valutakurs-reguleringer  Dagsværdi-reguleringer  I alt
              
Indtægter            
Finansielle aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi via resultatopgørelsen 1.762  109  362  2.233 
Udlån og tilgodehavender 254  233  63  550 
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris 22  22 
Ikke-finansielle aktiver eller forpligtelser 10  10 
I alt 2.026  364  425  2.815 
              
Omkostninger            
Finansielle aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi via resultatopgørelsen (1.239) (45) (34) (1.318)
Udlån og tilgodehavender (92) (92)
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris  (3.713)1 (1) (3.714)
Ikke-finansielle aktiver eller forpligtelser (92) (92)
I alt (5.044) (138) (34) (5.216)
              
Finansielle poster (3.018) 226  391  (2.401)
  1. Inklusive DKK 32 mio. som effekt af førtidsindfrielse.

Renteindtægter omfatter renter fra joint ventures og associerede virksomheder, som udgør DKK 0 mio. mod DKK 0 mio. i 2008 og DKK 3 mio. i 2007.

Note 10 Skat af årets resultat DKK mio.
      2009    
    Skat af årets  resultat, jf. resultatopgørelsen  Skyldig selskabsskat/(til godehavende skat)  Udskudte skatte-forpligtigelser/ (skatteaktiver)
           
Pr. 1. januar   811  7.365 
Overført til ophørte aktiviteter   (86) (116)
Valutakursreguleringer, netto  
Tilgang ved erhvervelse af virksomheder   93 
Skat af årets resultat (1.169) 1.380  (211)
Regulering af tidligere års skat 182  (167) (15)
Skat vedrørende anden totalindkomst   144 
Betalt skat   (671)  
I alt (987) 1.268  7.261 
           
der kan specificeres som følger:         
Skyldig selskabsskat/udskudte skatteforpligtelser   1.270  7.313 
Tilgodehavende skat/udskudte skatteaktiver   (2) (52)
I alt   1.268  7.261 
           
Skat af årets resultat specificeres således:         
Resultat eksklusive særlige poster (1.278)    
Særlige poster 291     
I alt (987)    
      2008    
    Skat af årets  resultat, jf. resultatopgørelsen  Skyldig selskabsskat/(til godehavende skat)  Udskudte skatte-forpligtigelser/ (skatteaktiver)
           
Pr. 1. januar   1.842  7.541 
Valutakursreguleringer, netto   (5) 20 
Tilgang ved erhvervelse af virksomheder   15  49 
Afgang ved frasalg af virksomheder  
Skat af årets resultat (889) 1.488  (599)
Regulering af tidligere års skat 154  (211) 57 
Skat vedrørende anden totalindkomst   (576) 296 
Betalt skat   (1.746)  
Overført til ophørte aktiviteter 147     
I alt (588) 811  7.365 
           
der kan specificeres som følger:         
Skyldig selskabsskat/udskudte skatteforpligtelser   820  7.430 
Tilgodehavende skat/udskudte skatteaktiver   (9) (65)
I alt   811  7.365 
           
Skat af årets resultat specificeres således:         
Resultat eksklusive særlige poster (867)    
Særlige poster 279     
I alt (588)    
      2007    
    Skat af årets  resultat, jf. resultatopgørelsen  Skyldig selskabsskat/(til godehavende skat)  Udskudte skatte-forpligtigelser/ (skatteaktiver)
           
Pr. 1. januar   586  10.139 
Effekt af praksisændringer     132 
Valutakursreguleringer, netto    (2) (11)
Tilgang ved erhvervelse af virksomheder   (3) 155 
Afgang ved frasalg af virksomheder   (9) (58)
Skat af årets resultat (517) 1.619  (1.102)
Ændring i selskabsskatteprocenten 945  (945)
Regulering af tidligere års skat (44) 27  17 
Skat vedrørende anden totalindkomst   205  169 
Betalt skat   (762)  
Overført til ophørte aktiviteter (58) 181  (955)
I alt 326  1.842  7.541 
           
der kan specificeres som følger:         
Skyldig selskabsskat/udskudte skatteforpligtelser   1.856  7.666 
Tilgodehavende skat/udskudte skatteaktiver   (14) (125)
I alt   1.842  7.541 
           
Skat af årets resultat specificeres således:         
Resultat eksklusive særlige poster 123     
Særlige poster 203     
I alt 326     
Afstemning af årets effektive skatteprocent
   2009  2008  2007 
           
Selskabsskatteprocent i Danmark  25,0  25,0  25,0
Joint ventures og associerede virksomheder  0,0  (1,1)  (3,8)
Andre ikke-skattepligtige indkomster og ikke-fradragsberettigede omkostninger  0,0  0,3  (0,2)
Skatteværdi af ikke-aktiverede og anvendte skattemæssige underskud, netto  (2,2)  (2,1)  1,1
Afvigende skatteprocent i udenlandske dattervirksomheder  (0,6)  (1,1)  (2,0)
Regulering af tidligere års skat  (3,5)  (3,9)  0,1
Ændring af skattelovgivning, herunder ændring af selskabsskatteprocent  0,0  0,0  (41,0)
Genbeskatning af tidligere fratrukne underskud i udenlandske virksomheder  0,0  0,0  1,2
Rentefradragsbegrænsning  7,7  1,8  14,2
Andet  0,0  (0,1)  0,0
Årets effektive skatteprocent eksklusive særlige poster  26,4  18,8  (5,4)
Særlige poster  0,0  20,1  (6,7)
Årets effektive skatteprocent inklusive særlige poster  26,4  38,9  (12,1)
Specifikation af udskudt skat DKK mio.
      2009     2008  2007 
    Udskudte skatteaktiver  Udskudte skatteforpligtelser    I alt      
                 
Reservation til imødegåelse af tab på tilgodehavender (4) (4) (1) (1)
Hensættelser til fratrædelsesgodtgørelser (95) (95) (106) (92)
Kortfristet del (99) (99) (107) (93)
                 
Immaterielle aktiver (5) 5.535  5.530  6.069  6.410 
Materielle aktiver (60) 578  518  464  425 
Pensionsaktiver og pensionsforpligtelser (43) 1.901  1.858  1.735  1.328 
Skattemæssig værdi af underskud til fremførsel (12) (12) (30) (108)
Andet (702) 168  (534) (766) (421)
Langfristet del (822) 8.182  7.360  7.472  7.634 
                 
Udskudt skat pr. 31. december (921) 8.182  7.261  7.365  7.541 

Koncernens aktiverede skattemæssige underskud forventes udnyttet inden udgangen af 2012.

Derudover har koncernen skattemæssige underskud, som kan fremføres til udnyttelse i fremtidige resultater, der ikke er indregnet i regnskabet som følge af usikkerhed om, hvorvidt de kan anvendes. Pr. 31. december 2009 havde disse skattemæssige underskud en skattemæssig værdi på DKK 232 mio. sammenlignet med DKK 293 mio. pr. 31. december 2008 og DKK 311 mio. pr. 31. december 2007.

Fra 1. februar 2006 indgår de danske koncernselskaber i sambeskatningen med Nordic Telephone Company Investment ApS, som er administrationsselskabet i sambeskatningen. Herefter hæfter sambeskattede selskaber i Nordic Telephone Company Investment koncernen kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskaberne. Når administrationsselskabet har modtaget betaling fra sambeskattede koncernselskaber, overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor.