Privacy

    Ordliste og definitioner

    Om din sikkerhed på tdc.dk og tdconline.dk

    Vi vil gerne tilbyde en overskuelig og brugervenlig hjemmeside med tilbud og information, der er relevant for dig.

    For at det kan lade sig gøre, bruger vi teknologier, der kan indsamle, behandle og sortere oplysninger om, hvordan du og andre besøgende bruger vores hjemmeside.

    Vi indsamler informationen ved hjælp af forskellige typer cookies og din computers IP-adresse.

    Din personsikkerhed, når du færdes på vores hjemmeside, er en vigtig del af vores kundepolitik. Og vi lever op til alle regler i persondataloven, så du kan føle dig tryg på tdc.dk og tdconline.dk.

    Hvad er cookies?

    En cookie er en lille fil med information, som en hjemmeside gemmer permanent på din computers harddisk. Cookien gør, at hjemmesiden kan genkende din computer, og bruges til at forbedre brugervenligheden.

    En anden type er sessionscookies. De knytter sig midlertidigt til din computer, når du besøger hjemmesiden, men forsvinder igen når du lukker siden ned. Det vil sige, at de ikke lagrer sig permanent på din harddisk.

    De fleste virksomheder anvender cookies på deres hjemmesider for at forbedre brugervenligheden.

    Hvordan bruger TDC de ikke-personlige oplysninger fra cookies?

    Vi bruger de ikke-personlige oplysninger fra cookies til statistiske formål og til at gøre vores hjemmeside mere brugervenlig.

    Den information, vi får fra cookies, bruger vi bl.a. til at undersøge, hvor mange besøgende vi har, og hvordan de færdes på vores hjemmeside. Vi kan se, hvilke hjemmesider besøgende kommer fra, og vi kan se hvornår, hvor længe og hvordan, informationer på vores hjemmeside bruges.

    Det giver os viden om, hvilke sider der fungerer godt, og hvilke sider vi bør lave om.

    Har du foretaget et køb på vores hjemmeside, kan oplysninger i renset form blive brugt i en større undersøgelse eller analyse om f.eks. besøgendes købsadfærd. Oplysninger om dit konkrete køb bliver ikke brugt særskilt i forhold til dig som person.

    Undersøgelserne bliver lavet af os eller af en af vores samarbejdspartnere.

    Kan jeg fravælge cookies?

    Hvis du gerne vil vide, hvornår din computer modtager en cookie, kan du indstille din browser til at give dig besked om det. På den måde har du mulighed for selv at acceptere eller afvise en cookie. Din computer kan også opsættes til helt at afvise cookies.

    Du skal dog være opmærksom på, at ændringer i din browser kan betyde, at funktioner på vores hjemmeside ikke længere virker optimalt.

    Hvis du ikke ønsker at bruge en hjemmeside med cookies, selvom du kender til sikkerheden, kan du lukke siden ned.

    Slet cookies

    Det er en god idé løbende at slette sine cookies, da de kan ligge og fylde på pc'en. Sådan sletter du dine cookies .

    Bruger TDC information om min IP-adresse?

    Selvom du har valgt at afvise cookies, kan de fleste hjemmesider se dit besøg via din IP-adresse. IP-adressen er et nummer, som automatisk er forbundet med din computer, når du bruger internettet.

    TDC bruger din IP-adresse til statistiske formål og til at målrette vores annoncering på siden. Din IP-adresse kan indikere om du er kunde hos TDC, da vi kan se om det er TDC der har tildelt IP-adressen. Dette bruger vi bl.a. til at målrette vores annoncering på tdc.dk og tdconline.dk

    Personlige oplysninger

    Når du vil ændre dit abonnement, tilføje eller afmelde tillægsprodukter mm., kan det være nødvendigt at oplyse dit mobilnummer og kontonummer.

    De personlige oplysninger sikrer, at vores system forbinder dig til de rigtige data om dit abonnement, forbrug mm.

    Vi bruger ikke informationerne til andre formål.

    Dine oplysninger - navn, adresse og e-mail - bliver transmitteret krypteret, når du sender dem til os. Det kan du se ved at der i internet browseren er en gul hængelås til stede. Vi bruger kun dine oplysninger til at sende dine produkter og informere dig, hvis uforudsete problemer med leveringen skulle opstå. Desuden vil du efter en bestilling modtage en kvittering via e-mail.

    Vi er en selvstændig online butik, der ikke giver dine oplysninger videre til andre. Vi opbevarer dine data sikkert, men ukrypteret. Ved afgivelse af personlige oplysninger til TDC Online er TDC dataansvarlig. Du kan jf. personaledataloven få fuld indsigt i dine oplysninger. Oplysninger i forbindelse med dit køb opbevarer vi i 2 år for at sikre korrekt behandling ved eventuelle reklamationssager.

    Som registreret har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. 

    Samarbejdspartnere

    TDC anvender en række samarbejdspartnere til at indsamle oplysninger om brugen af TDC’s hjemmesider. Der indsamles udelukkende data til statistisk brug. For eksempel anvender vi en samarbejdspartner til at tælle, hvor mange besøg, der hver uge har været på tdc.dk. Når du besøger TDC’s hjemmesider, vil du kunne modtage cookies fra følgende samarbejdspartnere: Instadia, TNS Metrix, Bransholm & Blæsbjerg, Adpepper, Adform, Adfair, MM Medier, Retail Internet, Advertising.com og Tradedoubler.

    Kontakt os, hvis du er i tvivl om noget

    Ønsker du mere information om din personsikkerhed og rettigheder som internetbruger, kan du kontakte Forbrugerstyrelsen eller tjekke www.net-tjek.dk.

    Hvis du har spørgsmål eller kommentarer i øvrigt i forbindelse med dit besøg på TDCs hjemmeside, er du velkommen til at kontakte os.

    Med venlig hilsen
    TDC

    Kontakt TDC